Morgenmad - hvorfor?



I løbet af Madskolen snakkes om, hvorfor det er vigtigt at huske at spise morgenmad. En måde hvorpå der kan startes en dialog, er at stille børnene spørgsmål som f.eks.:
”Hvorfor tror I, at man kalder morgenmaden for dagens vigtigste måltid?”
”Hvor mange af Jer spiser morgenmad hver dag?”
”Hvad kan der ske, hvis man ikke får morgenmad?”


Morgenmaden er dagens vigtigste måltid fordi
·      Når du vågner, er det vigtigt, at du får energi til dagens aktiviteter. Du har nemlig ikke spist i 10–12 timer, og derfor trænger du til et godt morgenmåltid.
·      Når du spiser morgenmad, får du energi til dine muskler. Det gør det fx nemmere at klare cykelturen til skolen.
·      Et solidt morgenmåltid kan også gøre det lettere for dig, at klare opgaverne i skolen. Når du løser opgaver, skal du nemlig bruge hjernen, og for at hjernen fungerer ordentligt, skal den have kulhydrat. Det får du masser af i din morgenmad.
·      Et godt morgenmåltid er med til at holde dig mæt i lang tid. Du bliver derfor ikke så sulten i løbet af dagen.
·      Morgenmaden giver dig altså energi og en god start på dagen. Det gør det samtidig nemmere for dig at spise sundt resten af dagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar