torsdag den 19. juli 2012

Tak for denne gang:)

På vegne af instruktørerne vil jeg gerne takke for den flotte respons efter endt Madskole. Vi er glade for at jeres børn kunne lide vores program, og håber at der vil være endnu større opbakning til næste år.

En tanke......

At lade børn og unge få viden omkring madlavning, blive introduceret til nye retter, sanse, smage, tale om håndtering af fødevare - det giver fremadrettet lærdom / viden for nye generationer af børn og unge i vores samfund. God madlavning kræver indsigt og viden i blandt andet kost og motionsvaner, proteiner og kulhydrater, hvad er godt for kroppen? - hvilke typer af mad som nedbryder kroppens sundhed m.m.

Når det kommer til sunde kost og motionsvaner, har vi voksne en udfordring i at være positive forbilleder for vores børn og unge. Det er blandt andet det madskoler.dk bygger sit arbejde på! Det er skægt og lærerigt at lave mad - også som voksen! Det kræver at man selv gør sig bevidst om, hvilke konsekvenser det har for ens sundhed og velvære, ikke at følge de 8 kostråd.
De er simple og lette at overholde - spørg dit barn og du er på rette vej!

Tak for en fantastisk uge sammen med jeres børn - de har været fantastisk dygtige og motiverede for at lære nyt.


Vi ses til næste Madskole - sommerferien 2013.


Med venlig hilsen

Klaus Mariager Wagner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar