onsdag den 11. juli 2012

Fisketur på Øresund

Så oprandt den store dag hvor holdet skulle stå til søs. For nogen børn var det første gang, at være på en fiskekutter eller i det hele taget at fiske, for andre endnu en fantastisk sanseoplevelse og socialt samvær på havet!

Det var en fantastisk tur vi i dag har haft. Vejret var med os, fiskelykke var ok, men flere fisk i kurvene var et stort ønske hos alle. Alle forstod opgaven i at hjælpe og støtte hinanden under hele turen. Hvor var det skønt at se, at selv om at man ikke tidligere har fisket, så tog eleverne selv hånd om de tekniske og grænseoverskridende udfordringer som opstod undervejs.

Alle mand mødte op på Rungsted Havn præcis kl. 07.30 iført praktisk tøj, gummistøvler og regntøj.
Eleverne lyttede efter imens skipperen fortalte om adfærdsregler på skibet. Så skulle der rigges grej til!!! Kodeord = øvelse gør mester!!! Det var nogle seje piger og drenge som spændte og forventningsfulde lod krogene synke til bunds. Der gik da heller ikke megen tid førend den første pige havde bid. En lystfisker var født!

Maden bestod af Nudelsalat med kylling, ananas, ærter og nødder, som elverne selv havde lavet om tirsdagen. (Der er intet der kan slå hjemmelavet mad!) Når nogen fik fisk på krogen, stod andre klar til at hjælpe - fangsten skulle helt op på dækket. Det var super fedt at se. en enkelt fiskestang knækkede da  en ca. 4 kg. torsk var kommet på krogen. Men fisken kom ombord, og det var jo det vigtigste!

Skipper havde kun STOR STOR STOR ros til overs omkring elevernes indsats og hjælpsomhed på turen. Han afsluttede turen med at fortælle, at han ønskede at alle skoleklasser / institutioner m.m. var lige så dygtige elever som vores hold havde været. Vi var altid meget velkommen til at tage på tur hos skipper en anden gang.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar